Trillinger hos Borup Hereford

Søndag den 2.2.2020 var vi så heldige at få trillinger. Vores 10 år gamle Bredsten Breze var gået i fødsel, men der skete ikke rigtig noget, så vi tog hende ind. Carsten fik mærket i den og kunne konstatere der var gang i en baglæns fødsel og ekstra ben tilstede, de var på vej ud begge to. Den ene kalv blev skubbet lidt bagud og vi fik født den der vendte baglæns. Efterfølgende hjalp vi nr 2 ud, og mente, nu var opgaven overstået. Jeg tog til Kor og Carsten gik ind en halv time. Da han kom ud igen, blev han lidt forvirret, for nu lå der 3 kalve. Det er 3 tyrekalve, de har det alle 3 fint, de vejede fra 26 til 30 kg.

Far til kalvene er Bakkely-Kristian.

Vi havde 2 andre køer med kalve inde i samme boks, dem har vi lukket ud, for at give ro til ko og trillinger. De trives godt nu, koen får Grønmix for at give tilstrækkelig mælk til kalvene. Kalvene supplerer vi med mælkeerstatning, men det er lidt tilfældigt hvem der vil tage fra, den sidst fødte vil slet ikke tage flaske, de 2 andre efter lyst og sult, men der bliver udfodret 1 liter x2 dgl på nuværende tidspunkt. Det er ekstra arbejde, men også hyggeligt, de er alle 3 tillidsfulde og koen er meget tålmodig med os, hun hjælper med at slikke dem, når de får mælk.

1

2

3